• Forside

Hockenheim test dag 2 – Hamilton igen hurtigst

På andendagen af testen op til de tyske Grand Prix var det igen Lewis Hamilton, der var hurtigst. Mere end seks tiendedele var der ned til Nico Rosberg på plads 2 og Kimi Raikkonen få hundrededele efter Nico Rosberg.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/7 2008 klokken 19:07

Lewis Hamilton fulgte tirsdagens test op med på ny at sætte hurtigste tid. Denne gang foregik det uden hajfinne, men med en ny forvinge. Hele 12 kørere testede i dag på Hockenheim, hvor der var byttedag blandt flere teams.

Timo Glock overtog Toyota testkørerrollen i dag og kørte 114 omgange. Det skete uden mekaniske problemer. Adrian Sutil fortsatte tirsdagens gode stil med femte bedste tid i dag. Der var tre røde flag under dagens test, og så var der en episode, som os fritidsfotografer kan tage ved lære af.

En uautoriseret fotograf brød ind på banen, hvilket satte banens sikkerhedsvagter i gang. Derfor blev alle fotografer bedt om at stoppe med at tage billeder, og alle officielle fotografer fik fornyet deres FIA tilladelser inden de fik lov at gå ud på banen og tage billeder igen.

Lewis Hamilton fejrer sejren på Silverstone. En forsmag til næste weekends GP. Testtiderne peger i den retning.

Tiderne fra dagens test stammer fra Autosport.
Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Lewis Hamilton McLaren-Mercedes MP 4-23 1:14.872 101
2. Nico Rosberg Williams-Toyota FW30 1:15.257 117
3. Kimi Raikkonen Ferrari F2008 1:15.296 90
4. David Coulthard Red Bull-Renault RB4 1:15.767 42
5. Adrian Sutil Force India-Ferrari VJM-01 1:15.945 97
6. Sebastian Vettel Toro Rosso-Ferrari STR3 1:15.955 62
7. Timo Glock Toyota TF108 1:15.995 114
8. Fernando Alonso Renault R28 1:16.141 106
9. Rubens Barrichello Honda RA108 1:16.144 90
10. Mark Webber Red Bull-Renault RB4 1:16.217 70
11. Nick Heidfeld BMW-Sauber F1.08 1:16.235 115
12. Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari STR3 1:16.550 36

Testen på Hockenheim slutter torsdag.