• Forside

Schumi ofrede sig

Da Michael Schumacher valgte at annoncere sin tilbagetrækning fra Formel 1 var det ikke fordi han havde fået nok af Formel 1. Heller ikke fordi han var bange for Kimi Raikkonen. Det var for, at hans protege Felipe Massa ikke skulle blive arbejdsløs i 2007.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/7 2008 klokken 14:07

Mens der var mange, der gerne havde set en direkte duel mellem Iceman Raikkonen og den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher i ens materiel så fik vi aldrig chancen. Michael Schumacher havde gerne gået i direkte duel med Kimi, men ønskede ikke at Felipe Massa skulle opleve i 2007 fra sidelinien.

Det siger Michael Schumacher til den schweiziske avis ’Blick’

”Jeg stoppede fordi jeg ikke ønskede, at min ven Felipe Massa skulle blive arbejdsløs.”

Felipe Massa , Kimi Räikkönen og Michael Schumacher i Fiorano under den første test af F2007

”Jeg havde ingen problemer med at køre direkte mod Kimi Raikkonen.”

Om Michael Schumacher kunne have besejret Kimi Raikkonen i sidste års Ferrari F2007 får vi aldrig svar på, men Felipe Massa har i år den bedste chance for at vise, at Michael Schumachers ofring var den rigtige. Kimi og Felipe har begge 48 point i mesterskabskampen. Samme antal point som Lewis Hamilton fra McLaren.