• Forside

Officielt: Vettel til Red Bull i 2009

Nyheden som de fleste har ventet på, kom endelig. 21-årige Sebastian Vettel afløser David Coulthard i Red Bull-teamet og skal fra 2009 være kollega med Mark Webber.

Af: (@bmf1.dk) d. 17/7 2008 klokken 18:07

Det var vel egentlig ventet, men her er den officielle bekræftelse: Sebastian Vettel skal køre for Red Bull-teamet fra 2009 og sammen med Mark Webber, der for nyligt fik forlænget sin kontrakt, skal de to føre teamet til nye højder.

"Det gør mig stolt at komme til Red Bull og det er altid rart at få taget en tidlig beslutning omkring hvad man skal næste år," siger den nyslåede Red Bull-kører.

"Som kører vil man altid være hos det mest konkurrence-dygtige team muligt, og over de seneste par år, har Red Bull vist, at de har stort potentiale, så dette er et godt skifte for mig," fortsatte Vettel.

"Jeg har været en del af Red Bull-familien i lang tid og med deres juniorteam siden 2000. Gennem min karriere har de ydet en stor støtte og at køre for moderteamet er en drøm der går i opfyldelse, og jeg ser frem til at få en god sæson næste år, selvom jeg stadig har meget at lære omkring F1."

Sebastian Vettel skal fra 2009 køre for Red BUll og erstatter dermed David Coulthard. Her er han i Löews Hairpin

"Nu hvor denne meddelelse er overstået, kan jeg koncentrere mig om at køre for Toro Rosso resten af sæsonen. Jeg vil forsøge at betale dem tilbage ved at gøre mig bedste og få nogle gode resultater, lagt sammen med dem vi har nået indtil videre."

Vettel startede sin karriere som testkører for BMW Sauber, og da han erstattede en lettere skadet Robert Kubica i det amerikanske GP, blev han den yngste kører nogensinde samt den yngste til at score point, da han snuppede den sidste point-givende placering.

Under det japanske løb sidste år, blev han også den yngste til at føre et løb nogensinde, men desværre crashede han og billederne af en grædefærdig Vettel gik verden rundt. Ugen efter, i Japan, tog han revanche og scorede Toro Rosso´s bedste resultat nogensinde, med en fjerdeplads.