• Forside

De frie træninger i Valencia

Den anden af de to frie træninger der afholdes på Valencia Stree Circuit er afsluttet. Den første frie blev vundet af Sebastian Vettel i tiden 1:40.496 medens den anden blev snuppet af Kimi Räikkönen i tiden 1:39.477.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 22/8 2008 klokken 18:08

Der var en del aktivitet på den nye bane i Valencia under den første frie træning og alle piloter tilbagelagde mere end 20 omgange og med Fernando Alonso som den der tilbagelagde flest nemlig 31.
Den anden var der endnu mere aktivitet og de fleste kom over 30 omgange og igen var det Alonso der tilbaglagde flest runder nemlig 39.

Den spanske pilot var i øvrigt også bagmanden bag et sørgeminut der skulle mindes de afdøde fra flyulykken i Madrid. Alonso vil køre med sort sørgebind på søndag idet der er erklæret tre dages landesorg.

Sebastian Vettel i sin Scuderia Toro Roso Racer under de frie træninger i Valencia 2008

Efter Sebastian Vettel i den første frie fulgte Felipe Massa, Lewis Hamilton, Sebastian Bourdais og Heikki Kovalainen som top fem. I den anden blive top fem udover Kimi, Fernando Alonso, Jenson Button, Felipe Massa og Lewis Hamilton. Samtlige tider kan du se i vores sædvanlige menu til venstre.

Så er Lewis Hamilton i øvrigt blevet pålagt en bøde på 5000 Euro for at komme to minutter for sent til pressekonferencen torsdag.