• Forside

Schumacher er bøsse

Rubens Barrichello og Felipe Massa lod for et par dage siden frustrationerne slippe løs, da de under et voldsomt drikkegilde på diskoteket ’Disco’ i Sao Paulo sang Schumacher er bøsse. Willi Weber er skuffet og forundret.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/11 2008 klokken 10:11

Normalt var det Ralf Schumacher, der blev beskyldt for at være bøsse, men nu fortæller Rubens Barrichello og Felipe Massa, at det altså er Michael. Det sang de ud på et stort diskotek i Sao Paulo. Michael Schumacher forholder sig tavs.

Michael Schumachers manager Willi Weber tager til gengæld bladet fra munden og siger at han ikke er overrasket over Rubens (Michael satte jo Rubens på plads hvert år), men at han er skuffet over Felipe Massa har været en del af dette druk-kor.

”At Rubens gør sådan noget overrasker mig ikke. Men Felipe - det er jeg overrasket over, fordi de to (Felipe og Michael) har en god forståelse for hinanden og er tætte venner.”

Det udtalte Willi Weber til Bild.

Willi Webber, Corinna Schumacher, Michael Schumacher, Jean Todt, Rubens Barrichello, Monza 2003

Historien om de to køreres druklag stammer fra den brasilianske avis ’Lance’ og det blev sunget på brasiliansk/portugisk. Ordet var viado, som svarer til ordet bøsse.

Rubens Barrichello skulle være meget frustreret over, at han med stor sandsynlighed ikke er at finde på gridden i 2009, og så kan man jo altid lade det gå ud over den kører, der satte en i skyggen i seks år.

Felipe Massa og Michael Schumacher, Tyskland 2006

Felipe Massas handling må formodes at stamme fra skuffelsen over at have mistet VM-titlen efter få sekunders triumf. Mange husker måske, hvordan Michael Schumacher og Olivier Panis smadrede et hotelværelse på et japansk hotel, hvor de smed et fjernsyn ud af vinduet, da Michael Schumacher havde genvundet VM i 2003.

Ferrari og Michael Schumachers talskvinde Sabine Kehm vil ikke udtale sig om sagen.