• Forside

Buemi står til at erstatte Vettel

Den schweiziske kører, Sebastien Buemi, står som den mest sandsynlige afløser for tyske Sebastian Vettel, i det italienske Squadra Torro Rosso team.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 24/11 2008 klokken 21:11

21 årige Sebastian Vettel er rykket op i moderteamet Red Bull, nu hvor David Coulthard har lagt hjelmen på hylden, og flere kørere banker i øjeblikket på døren i Italien, for at overtage Vettels sæde.

Den franske Sebastian Bourdais mangler også stadig at få sin kontrakt fornyet, og har været åbenlyst frustreret over det, igennem længere tid.

Sebastien Buemi tester for Scuderia Toro Rosso

”Den ene bliver sandsynligvis Buemi,” lyder det fra Dietrich Mateschitz, som fortsætter ”vores kører line-up vil blive annonceret inden den sidste test i december.”

Den 20 årige schweizer har været test kører hos Red Bull Racing i det forløbne år, og har testet for Torro Rosso i Barcelona tidligere på måneden.

Sebastien Buemi vil i givet fald blive den første schweiziske Formel-1 kører siden Jean-Denis Deletraz kørte, uden succes, i Pacific Ford teamet i 1995.