• Forside

Pris: $1,-

Honda har annonceret, at de stopper i Formel 1. Nu er spørgsmålet så om de kan få solgt holdet, og hvem en sandsynlig køber kunne være.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 7/12 2008 klokken 20:12

David Richards er nok den mest sandsynlige køber på dette tidspunkt, og der har da også allerede været vist interesse fra den side, antydes det fra både Max Mosley og Bernie Ecclestone samt højtstående personer i Honda F1.

For at øge chancen for et salg har Honda tilbudt at betale hele holdets nuværende gældsbyrde samt at sælge alle faciliteterne til det Brackley-baserede team for den svimlende sum af $1,-

David Richards

Den betingelse Honda sætter for et salg, er at køberen kan garantere holdets overlevelse ud fra et budget på $ 70 millioner om året. I øvrigt ikke meget i forhold til det budget på $300 millioner som Honda plejede at spytte i projektet.

Som nævnt er den mest sandsynlige blandt potentielle købere, David Richards, som på et tidspunkt var ansat af holdet som teamchef, da det hed BAR-Honda.

I 2007 arbejdede samme David Richards på at få sit Pro-drive hold klart til at stille på gridden i 2008. Dette lykkedes imidlertid ikke, men nu får han så muligheden for at købe sig til et komplet hold.

Jenson Buttons første sejr i Ungarns Grand Prix 2006

Skulle Holdet blive solgt til den side, kunne man godt forestille sig at Jenson Button ville blive den ene pilot, selvom han i øjeblikket er ved at indynde sig hos Torro Rosso. De to har nemlig været gode venner i en del år efterhånden.