• Forside

Schumachers job i fare

Ferraris teamboss, Stefano Domenicali, afslører at han skal have en lille snak med Michael Schumacher angående fornyelse af dennes kontrakt efter 2009.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 30/12 2008 klokken 08:12

Schumacher har fungeret som både testkører, rådgiver og ambassadør for det italienske team, lige siden han stoppede som aktiv kører efter 2006 sæsonen.

Nu er kontrakten ved at rinde ud, og Stefano Domenicali mener ikke at den nødvendigvis skal fornyes i sin nuværende form. Han mener dog, at Schumacher altid vil være indblandet både i F1-afdelingen, og i gadebilsafdelingen.

Michael Schumacher testede for første gang F2008

”Jeg siger, bare at man bliver nødt til at se på hvad man får for sine penge. Derfor vil vi i løbet af 2009 have nogle løbende forhandlinger, for at finde frem til om det nuværende samarbejde skal opretholdes,” lyder det fra teamchefen.