• Forside

Bourdais til Indycar?

Præsidenten for Penske Performance, Tim Cindric, fortæller til Skt. Petersburg Times, at hans team stadig mangler afklaring på deres kørersituation. Bourdais kunne være svaret.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 1/1 2009 klokken 12:01

Team Penskes brasilianske kører, Helio Castroneves, skal møde i retten til marts, anklaget for skatteundragelse. Skulle han blive dømt, betyder det, at Castroneves skal tilbringe en tid i fængsel i stedet for at være på racerbanen.

Dette vil give Indy-teamet meget kort tid til at finde en makker til Ryan Roscoe, som kører i den anden bil.

Jungletrommerne slår allerede hårdt på at Sebastian Bourdais kunne være manden de går efter. Bourdais har et ganske fint CV i de nordamerikanske klasser, idet han har været Champ Car-mester 4 år i træk, før han kom til Toro Rosso i 2008.

Det skulle gå galt. Få sving senere endte Bourdais i sandfanget.

Indtil videre er Bourdais kontrakt hos det italienske Formel 1-team ligeså usikker som så meget andet hos dem er i disse tider, og han kunne derfor nemt vælge at tage tilbage til Amerika.