• Forside

Alonso kunne have presset Kimi ud

Ifølge spanske aviser kunne Kimi Räikkönen have stået uden et sæde i Formel 1 i 2009. Det gør han ikke, og det kan han takke Fernando Alonso for. Loyalitet holdt Fernando Alonso fra et her-og-nu skifte.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/1 2009 klokken 12:01

Fernando Alonso kunna have været Felipe Massas holdkammerat i år, og dermed presset Kimi Räikkönen ud af Ferrari. Det sker dog ikke fordi Alonso ikke ville lade Renault i stikken. Det skriver flere spanske aviser.

Den spanske avis ’Diario AS’ skrev for et par dage siden, at det kun var fordi Fernando Alonso ikke ville forlade Renault med håret i postkassen tre måneder før sæsonstarten, at han ikke sidder bag rattet på en stejlende hingst i år.

Årets sidste podie i 2008. At dømme efter spanske aviser, så kunne Fernando have overtaget Kimis kørerdragt i år.

Det nævnes ikke, om Kimi Räikkönen ville blive fyret efter den katastrofale (efter Kimis standard) 2008-sæson eller om han ville blive parkeret på sidelinien som den bedstlønnede ikke-aktive Formel 1-kører i 2009.

’Diario AS’ skriver: ”I korte træk kom det italienske holds pludselige interesse for sent for Fernando.”