• Forside

Ferrari lancerer ny racer på mandag

Ferrari har annonceret, at det italienske team bliver F1-feltets første team, som lancerer deres nye racer til den kommende sæson. Det sker på mandag i næste uge i teamets hovedkvarter, Maranello.

Af: !René Vium (rv@bmf1.dk) d. 7/1 2009 klokken 08:01

De pompøse lanceringer som vi så det for 4-5 år siden, er nu i de seneste år gjort mindre højtidelige, og den tendens fortsætter i år hos Ferrari – ja hos snart alle teams i F1. Så også her skæres der i udgifterne, som der arbejdes på at reducere på snart alle områder.

Konstruktørverdensmestrene hos Ferrari erkender dog samtidigt, at bilen, kaldet F2009, endnu ikke helt passer til de lovpligtige specifikationer, der kræves til bilerne i år. Den bil man således vil se til det første løb i til marts i Australien vil således være noget anderledes – både hvad angår indhold og udseende.

Ved lanceringen vil verdensmesterskabets nr. 2 i 2008 Felipe Massa for første gang foretage et par ture rundt på Ferraris træningsbane Fiorano til glæde for pressen.

Felipe Massa

Ferraris lancering på mandag er således startskuddet for at flere at de andre hold lancere hver deres nye bil. Toyota lancerer deres bil på torsdag den 15. januar – McLaren-teamet gør det dagen efter.

Ugen efter igen (uge 3) er det annonceret, at hele 3 teams vil stå frem med deres 2009-racer. Her gælder det Renault, Williams og BMW-Sauber.