• Forside

ING forlader Renault

ING, der siden 2007 har ageret Renault hovedsponsor forlader Renault og Formel 1 ved udgangen af 2009. Det er ikke overraskende, men nu er det bekræftet. Dermed skal Renault ud og lede efter en ny hovedsponsor

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/2 2009 klokken 13:02

Efter denne sæson vil ING og de mange reklamer rundt omkring på racerbanerne ikke længere være at se. Den finansielle krise og et kæmpe underskud har fået ING til at revurdere alle deres markedsføringsaktiviteter.

I den udsendte pressemeddelelse kan man blandt andet læse.

”ING har nydt samarbejdet med Renault F1, og vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med holdet i det sidste år af vores partnerskab.”