• Forside

Australske brande ændrer slogan

De frygtelige brande i den australske delstat Victoria får nu en direkte, om end mindre indflydelse på årets sæsonåbner i Albert Park, Melbourne. Et slogan, der igennem flere år er blevet brugt i markedsføringsøjemed er blevet ændret.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/2 2009 klokken 07:02

Sloganet ’Melbourne fire’s up’, der i mange år har været brugt på blandt andet banens officielle hjemmeside er blevet ændret på grund af de mange brande i delstaten Victoria. Det sker fordi sloganet har fået et morbidt præg over sig.

181 døde, mindst 500 sårede og mere end 1834 nedbrændte huse kom alligevel for tæt på sloganet ’Melbourne fires up’. Sloganet er nu blevet ændret til det mere moderate ’Melbourne Gears Up!’.