• Forside

Bahrain test – dag 3

På den næstsidste testdag i Bahrain kørte den unge tysker Timo Glock hurtigst i Toyota TF109-raceren. En kraftig sidevind drillede holdene i Bahrain, som ellers ikke kunne klage over vejret. Det betød, at temperaturen på lå behagelige 19-22 grader.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/2 2009 klokken 21:02

Mens det på banen var en drilsk vind, der drillede kørerne, var det gearkassen, der drillede Ferrari. Felipe Massa, der havde overtaget bilen fra Kimi Räikkönen, måtte tidligt på dagen kravle tilbage i pit. En gearkasse, med flere nye komponenter, brød sammen.

Efter gearkassen var skiftet i den røde F60 gik Felipe Massa i gang med flere 15-omgange lange stints. Sidste testforsøg endte dog på ladet af et fejeblad. Et problem med elektronikken strandede Felipe Massa på banen.

Felipe Massa på Sakhir

BMW-Sauber havde Nick Heidfeld på banen i F1.09. Bilen har de foregående været meget responsiv, og kørerne har været glade for bilen. I dag drillede bilen dog, da den to gange brød sammen.

Tiderne fra dagens test er leveret af Ferrari og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Timo Glock Toyota TF109 1.32.492 132
2. Felipe Massa Ferrari F60 1.32.917 105
3. Nick Heidfeld BMW-Sauber F1.09 1.32.993 82