• Forside

Barrichello reddet i 12. time?

Normalt bruger man ordet 11. time om noget, der lykkedes i sidste øjeblik. I det lys må Rubens Barrichello siges at blive reddet i 12. time. Brasilianeren ser ikke kun ud til at blive i F1 i år, men også være sikret et sæde i 2010.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/3 2009 klokken 10:03

Meget peger på, at når Brackley F1 bliver endelig bekræftet bliver det med makkerparret Jenson Button og Rubens Barrichello i de to sæder.

De to har arbejdet godt sammen siden 2006, og de er kendt af medarbejderne på holdet.

Det betyder, at man får to erfarne kørere i år, som kender til gamet. Rubens Barrichello fortalte sidste år, at han ikke var færdig i Formel 1, men det var der ikke mange, der troede på.

David Coulthard og Rubens Barrichello.

Resultaterne var for svingende og alderen for høj til ikke at satse på en ny kører.

Bruno Senna skulle være på vej til Mercedes i DTM

Her har Bruno Senna været i billedet, men han menes nu at være på vej til DTM for at køre for Mercedes i en bil fra sidste år. Han vil blive testkører for Brackley F1, men uden testmuligheder, så det sert sort ud. Bruno Senna kan dog debutere i 2010, hvis…

Rubens Barrichello i Monaco

…Rubens Barrichello vælger at takke ja til det kommende USF1, der har Rubens Barrichello i sigtekornet. Godt nok sagde USF1, at man vil køre med amerikanske kørere. Manglen på amerikanske F1-kørere betyder, at man ikke kan få en garvet og erfaren kører.

USF1’s sportslige chef Peter Windsor citeres af RTL for følgende: ”Vi har behov for en erfaren (kører), der i de første to år kan give os så megen information som muligt.”

Rubens Barrichello Monaco 2005

”Et sådant navn er Rubens Barrichello.”

Meget heldigt for Rubens Barrichello, der har brugt vintersæsonen på at træne sig flere kilo lettere. Et navn som med stor sandsynlighed får chancen i Formel 1 er Marco Andretti.

Med Rubens Barrichello som kører/mentor, kan Marco få en god start på F1.