• Forside

Kinas GP 1. frie træning - Hamilton i front

For første gang i år, har vi en McLaren i front. Den allerede reviderede McLaren viste sig simpelthen hurtigere end de andre på banen her til morgen, da 1. frie træning op til Kinas Formel 1 Grands Prix blev afviklet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/4 2009 klokken 07:04

Det må siges at være noget af en overraskelse og ikke mindst en stor opmuntring for McLaren, at de for første gang, midt i de store interne problemer på holdet, lykkes at sætte den hurtigste træningstid.

Lewis Hamilton sikrede sig den hurtigste tid, foran de efterhånden frontvante Brawn GP racere, med Jenson Button og Rubens Barrichello, mens Heikki Kovalainen i den anden McLaren fuldendte holdets succes ved at placere sin racer ind på den 4. hurtigste tid.

Men selvom der var glæde at spore hos McLaren, var der også bekymringer at spore. Kovalainens dæk viste tydeligt, at den nyfundne downforce, ikke var god for dækkene på finnens bil. Et problem der dog ikke så ud til at påvirke Hamilton, men som vi vil forsøge at få klarhed på i løbet af dagen.

Den ellers så front vante Williams kører Nico Rosberg, tog her til morgen til takke med en placering som nummer 7. Hvilket dog kan tilskrives, at de kørte med en tung bil og derved understreger, at Williams nu er så sikre på, at deres bil virkelig er hurtig, at de vil gå efter en tungere kvalifikation og dermed opnå et bedre udgangspunkt i forhold til løbet.

Mark Webber viste, at Red Bull er et af de bedste hold på gridden i år og, at de er stabile i front, ved at placere sig ind som nummer 5. Mens Sebastian Vettel ikke havde den bedste morgen og måtte nøjes med en placering som nummer 12. En placering vi dog ikke behøver ligge for meget i, da den unge tysker før har været langt tilbage under træningerne, for at slå hårdt igennem under kvalifikationen og løb.

De to Toyota piloter placerede sig som nummer 6 og 8, med Trulli som den hurtigste af de to, mens Renault ikke overraskende placerede sig midt i feltet og bagerst, med Alonso forrest.

Overraskende var det dog, at finde Bordais i Toro Rosso raceren helt fremme på 10. pladsen, mens Buemi måtte nøjes med en placering som nummer 13. Det er første gang i år, at franskmanden er hurtigere end hans nye holdkammerat på banen.

BMW Sauber skuffede endnu engang, ved at placere sig bagerst i feltet, som nummer 16 og 18, med Nick Heidfeld som den hurtigste af de to. Men hvis skuffelsen for BMW Sauber var stor, må den ikke være noget at regne mod den der var hos Ferrari.

Det italienske storhold, måtte se deres to piloter, placere sig som nummer 11 og 15, med Kimi Räikkönen som den hurtigste af de to. Noget de helt sikkert skal have lavet om på, når vi vender tilbage med den anden frie træning.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.