• Forside

Her er FCM-bilen

I sidste uge offentliggjorde FC Midtjylland, at de stiller til start i dette års Superleague Formula-mesterskab, men der manglede en vigtig deltager. Bilen blev ikke fremvist. Den oplevelse måtte vi vente til igår med at få.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/4 2009 klokken 21:04

Hvis du var en af dem, der så optakten til FC Midtjylland mod SønderjyskE, så var du måske heldig at se et glimt af den bil, som FC Midtjylland stiller til start med, når sæson 2 i Superleague Mesterskabet starter om 59 dage.

Det sker på banen, der i 18 år husede det franske Grand Prix, Magny-Cours.

FC Midtjylland-holdet med kører Kasper Andersen

I går præsenterede FC Midtjylland deres nyeste investering indenfor sportens verden. FCM- eller Ulvebilen, som den nok kommer til at blive døbt i folkemunde. Det skete inde på grønsværen foran tilskuerne til aftenens superligakamp.

FC Midtjyllands direktør Bo Olesen sagde efter præsentationen.

”Vi ønskede vores fans skulle være de første til at se bilen, og det var ventetiden værd.”

FC Midtjylland-bilen præsenteres på grønsværen

Kasper Andersen og fodboldklubbens målmand Lasse Heinze trak klædet af den nye bil, og blev mødt med hujen og klapsalver.

Kasper Andersen sagde efter en autografseance i hovedbygningen.

”Gåsehud på begge arme – faktisk over det hele, var min reaktion inde på midten. Hvilken velkomst, helt utroligt.”

AC Milans bil

Det bliver spændede at følge FCM i motorsportsportens superliga, og førstehåndsindtrykket af bemalingen er positiv. Det er en flot bil og det bliver specielt at se Dannebrog på siderne af forvingerne mens de 19 andre hold gerne skulle ligge bagi.

Den brasilianske fodbold Flamencos bil

Alligevel skal et par kommentatorer nok tage fejl af FCM-bilen mod de konkurrerende biler fra AC Milan og AC Milan.