• Forside

Vred Piquet skælder Buemi ud

Normalt er Piquet og uheld ikke en overraskelse, men da brasilianeren blev kørt af banen af Toro Rossos Sebastien Buemi, blev den ældre Nelson Piquet rigtig gal. For det var ikke hans skyld, og det kostede en potentiel pointplacering.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/5 2009 klokken 11:05

Nelson Piquet havde kun hovedrysten til overs for den unge Toro Rosso-kører, Sebastien Buemi, ovenpå den tidligere afgang fra Monacos Grand Prix.

Unge kørere bør tage den med ro, sagde Nelsinho efter løbet.

”Jeg er meget vred fordi Monaco er et langt løb, og det er derfor de her ’unge’ kørere har behov for at være mere forsigtige i løbene.”

Sebastien Buemi i Monaco

”Jeg ved ikke, hvad han tænkte på – vi havde planagt et langt første stint og, hvis det ikke havde været for uheldet, kunne det have endt med en syvedeplads.”

Man forstår godt, at Nelson Piquet er vred. Han er under voldsomt pres fra Renault testkører Romain Grosjean, der vinder og vinder i GP2, og endelig er han ved at vende sæsonen i hans retning.