• Forside

RB5 nu med trippeldiffuser

Da det tekniske reglement for 2009 blev designet, var hensigten, at bilerne kørte med en almindelig diffuser. Tre hold læste reglerne anderledes og stillede med en dobbeltdiffuser. I søndags vandt Vettel med en trippeldiffuser.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/6 2009 klokken 09:06

Det er ikke for ingenting, at designguruen Adrian Newey regnes for et geni i Formel 1. Han designede oprindelig RB5 med et specielt baghjulsophæng, men med legaliteten af dobbeltdiffusere måtte han igen i gang med tegnebrættet.

Det blev, efter relativt få løb til den RB5, som ikke gjorde det særlig godt i sit første løb i Monaco, men gjorde det bedre i Tyrkiet og som dominerede i England. Man kan i Formel 1 ikke kun nøjes med en designændring af en ting, så hvis man ændrer lidt på A, så skal B, C, D og G + H også ændres.

Adrian Newey smager champagnens sødme ovenpå hans seneste genistreg

Det var meget tydeligt at se på Silverstone, hvor RB5 chassiset så noget anderledes ud med en nydesignet næsesektion, der var gjort noget smallere. Med tre uger imellem det britiske og tyske Grand Prix kan man godt forvente, at flere hold har kaldt ekstra mandskab ind til designstudier.

Sebastian Vettel i den redesignede RB5

Mark Webber med den store rygfinne på RB5 ved et tidligere løb. Det er tydeligt at se forskellen på næsen.