• Forside

GP2-løb skal åbne Abu Dhabi-banen

1. november skal det første Formel 1-løb på den nye Yas Marina-bane i Abu Dhabi afvikles. En uge tidligere åbner banen med et GP2-løb, der skal sikre at alt virker som det skal. Det kan man læse i avisen ’Gulf News’.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/8 2009 klokken 10:08

Arrangørerne af Yas Marina-Grand Prixet har flere gange i lighed med Donington Park-arrangørerne været udsatte for masser af rygter om, at banen ikke ville blive færdig til tiden. Hver gang er det bliver manet i jorden.

Nu fortæller Mohammed bin Sulayem, formanden for United Arab Emirates’ motorklub, at banen naturligvis bliver færdig til tiden, og at man for at gennemchecke alle systemer vil afvikle et GP2-løb på banen en uge før Formel 1-løbet.

“Ja, vi holder tiden. Jeg ved, at der er et stort pres på os for at have alt køreklart til tiden, men dette slags pres er godt.”

Det er biler som denne, der skal agere generalprøve på Yas Marina. Her er det Luis Razia fra Fisichella Motor Sport

Som sagt vil man afvikle et GP2-løb på banen for at sikre, at alt fungerer som det skal. Løbet bliver sandsynligvis en del af GP2 Asia-mesterskabet, der er biler der ”ligner” Formel 1-biler.

Du kan læse mere om banen på www.yasmarinacircuit.com