BMW solgt

BMW har netop offentliggjort, at fabrikken har fundet en køber til det populære BMW Sauber F1-team. Holdet forbliver på schweiziske hænder, og kontrakten er tidligere i dag blevet underskrevet. Det garanterer dog ikke en plads på gridden i 2010.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/9 2009 klokken 14:09

På dagen hvor Lotus blev bekræftet som det 13. team på gridden i 2010, er BMW-Sauber blevet solgt.

Køberen af det tysk-schweiziske hold er Qadbak Investments Ltd., en schweizisk fond, der via Lionel Fischer repræsenterer visse mellemøstlige og europæiske familier.

Dermed mister vi i første omgang ikke et etableret Formel 1-hold, men meget afhænger af de 13 hold, der opfylder den officielle del af gridden i 2010. Vil de tillade et 14. hold på gridden eller vil de ikke?

Der er flere økonomiske interesser i dette, og så er der lige de mange ansatte i Hinwil, som risikerer at blive arbejdsløse.

RELATEREDE NYHEDER