• Forside

Silverstone skal have fingeren ud af r**en

Ifølge Damon Hill er BRDC, der står bag driften af Silverstone, tæt på at underskrive en ny kontrakt med Bernie Ecclestone om at lægge bane til det britiske grand prix de kommende år. Men hvis man derimod lytter til Bernie Ecclestone, så skal der ske noget – NU.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/11 2009 klokken 10:11

Det er noget af en skuffelse, at det britiske Grand Prix ikke flytter til Donington Park i 2010 som oprindelig annonceret.

Det har dog givet Silverstone et håb om, at de kan beholde det britiske Grand Prix på Silverstone, men som altid er der dårlig kemi imellem BRDC (British Racing Drivers Club) og Formula One Management.

Forenden af feltet lige efter starten på Silverstone 2007

Ifølge den engelske avis ’Daily Express’ taler Bernie Ecclestone mere om timer før kontrakten skal være underskrevet end om uger.

”Måske har de mistet deres kuglepen, men hvis de ikke finder den indenfor en dag eller to, så er det slut,” siger han.

”Jeg fjerner løbet fra kalenderen, og så vil der ikke være noget britisk Grand Prix at diskutere.”

Adrian Newey smager champagnens sødme ovenpå hans seneste genistreg

BMF1 håber, at Damon Hill kan finde en kuglepen, så vi stadig kan have det britiske Grand Prix på kalenderen.