• Forside

Mange bejlere til Petronas

Det malaysiske olieselskab Petronas, der i en længere årrække har været en af (Sauber) BMW’s hovedsponsorer, er eftertragtet blandt mange teams. Men holdet mener ikke, at Petrobas forlader dem, hvis de har en plads på gridden.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/11 2009 klokken 09:11

Olieselskabet Petronas’ sponsorat af BMW Sauber udløber sidst på året, og det har givet stor interesse blandt de andre hold om at sikre denne lukrative sponsor.

Lotus, Williams og McLaren skulle være nogle af de interesserede.

Den nye Lotus F1-teamansvarlige Riad Asmat udtalte til den malaysiske avis ’New Strait Times’:

”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis hele F1-gridden har kontaktet dem, fordi efter vores forståelse er Petronas ikke forpligtet til at forblive som sponsor hos Sauber.”

Petronas er ledig på sponsormarkedet efter BMW's stop.

”Alle vidste sådan set, at det var Petronas sidste år hos Sauber.”

En talsmand fra Petronas har overfor nyhedsbureauet ’Bemama’ udtalt:

”Petronas’ partnerskab med BMW-Sauber, som er en fortsættelse af det tidligeres samarbejde med Sauber, er nu kommet til en afslutning med BMW’s beslutning om at forlade Formel 1.”

Det bliver dog spændende at se, hvad Petronas vælger. En kilde hos Sauber siger, at Petronas fortsætter hos dem, hvis Quadbak Investment får den sidste plads på gridden.

“Som det ser ud lige nu, så vil der komme en afklaring fra Petronas indenfor de kommende dage, når først det står klart om den ledige plads efter Toyota bliver Saubers.”

McLaren skulle være en af bejlerne til Petronas, da Mobil 1 rygtes til Brawn i 2010.

”Hvis Sauber stadig er i Formel 1, og sådan ser det ud, så skulle Petronas ikke være på vej andre steder.”

Det bliver nok et spørgsmål om Qadbak Investment er Sauber med et nyt navn, som da Sauber blev til BMW-Sauber.