• Forside

Jean Todt har været på charmeskole

Den lille franske Napoleon, Jean Todt, har, efter sit stop hos Ferrari for et par år siden, gået på charmeskole. Den lille mand, der netop er blevet ny præsident for FIA, var kendt for sin hårde ledelsesstil hos Ferrari, men den bruger han ikke mere.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/11 2009 klokken 09:11

Flere teamchefer frygtede, at de gik fra pest til kolera, da FIA fik Jean Todt som ny præsident.

Heldigvis skulle Jean Todt efter sigende have skiftet sit benhårde ydre ud med et mere charmerende efter valgsejren.

Det fortalte Williams F1’ teamchefen Frank Williams til avisen ’Arabian Business’.

”Hans metoder var ikke metoder vi ville bruge,” sagde Frank Williams.

Bernie Ecclestone og Jean Todt

”Han var dengang en meget besværlig karakter. Meget svær at komme overens med.”

Heldigvis har Jean todt været nødt til at ændre sin indgangsvinkel til tingene. Tidligere var det for sin egen skyld, men nu skal han hjælpe andre.

”Jeg mødte ham fornylig og jeg tror han havde taget nogle lektioner i charme,” sagde Frank Williams med et smil.

En blidere Jean Todt er bedre end den jernhårde Max Mosley, der ifølge Williams-chefen var ’skræmmende seriøs og klog’ og ’noget nær umulig at vinde over i en diskussion.”