• Forside

Ny bog: De døde som fluer

1955 lignede den bedste sæson nogensinde for Formel 1. Mercedes-Benz og Lancia havde løftet sporten op på et nyt, teknisk niveau med Ferrari og Maserati i hælene og Gordini som outsider.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/12 2009 klokken 14:12

Af Steen Bachmann

Det skulle blive bedemændenes og ikke racerkørernes år.

Sæsonen begyndte i brændende hede med Argentinas Grand Prix, der med temperaturer omkring 40 grader og en varighed på mere end tre timer blev et mareridt for de deltagende kørere. De kollapser på stribe af hedeslag og udmattelse.

Bilerne på 2.-, 3.- og 4.-pladsen har alle haft tre forskellige kørere bag rattet på de 375 km, men vinderen Fangio kører hele løbet alene.

"For ikke at kollapse forestillede jeg mig, at jeg var faret vild i en snestorm og var nødt til at fortsætte for at overleve," sagde han efter løbet, mens han blev behandlet for livsvarige brandsår på benene fra det skoldhede cockpit.

James Hunt, 1977, McLaren M26 foran Mario Andretti i Lotus 78

I 1980'erne standsede blodbadet med introduktionen af overlevelseceller. Midt i årtiet kulminerede brug af turboladere med en Williams-racer, der ydede op til 1.400 hk under kvalifikationen, og der kom mere fokus på værdien af aerodynamik.

I løbet af 1990'erne blev der kun dræbt to kørere, nemlig Raztenberger og Senna i 1994. I bogen beskrives, hvad der skete og hvorfor, ligesom Michael Schumachers succes får passende plads i kapitlet. Jan Magnussens korte visit i F1 i 1997 er også med.

Anbefales til biltosser
Peter Nygaard har overværet samtlige grandprixer i 1990'erne og 2000'erne, og har selv taget de fleste billeder i bogen fra perioden. Det er dramatik for alle pengene, der kulminerer med Kubicas spektakulære crash i Montreals grandprix i 2007 lige foran Peters zoom. Det så forfærdeligt ud, men polakken slap med lettere kvæstelser.

Bogen er i stort format, der yder de mange billeder retfærdighed, og den professionelle redigering viser, at det er international klasse. Anbefales både til Formel 1-fans og almindelige bilentusiaster i alle aldre.

"Grand Prix - Historien om formel 1". Af Peter Nygaard, 292 s., ill., indbundet hardback, Gyldendal. Pris 399 kr.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.