• Forside

F2-test i Valencia, første dag – Johan Jokinen hurtigst

Den hurtigste tid i en Formel 2 nogensinde i Valencia blev kørt i dag af Johan Jokinen. Efter at havde vænnet sig til bilen i løbet af formiddagen, var Jokinen hurtigst resten af dagen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/12 2009 klokken 21:12

Johan Jokinen var hurtigste mand under første dags test i Valencia. Flere kørere i feltet har en hel sæson bag sig i klassen, men ikke desto mindre stod Johan øverst på resultatlisten i slutningen af dagen.

Jonathan Palmer fra MotorSportVision, som er ansvarlig for afviklingen af F2-serien, siger:

”Johan gjorde et godt job i dag, og jeg tror at han overraskede alle med sin fart. Han viste virkelig sin kunnen efter blot en dag i bilen. Jeg er overbevist om at han ville være en reel udfordrer i serien i 2010.”

Johan var selv meget tilfreds med dagen.

”Endelig en konkurrencedygtig bil! Det var fedt at få lov at vise hvad jeg kan når jeg får chancen. Bilen passede mig ret godt fra starten, men det krævede en del ændringer i kørestilen for at tilpasse mig især dækkene, der er af en hel anden støbning end dem i F3 Euro Series.

Johan Jokinen gør sig klar

Samarbejdet med både mekaniker og engineer var rigtig godt og sammen ramte vi et setup der passede forholdene,” fortæller Johan. ”Formel 2 er en sjov og potent bil, og jeg kunne faktisk have kørt en endnu hurtigere tid, hvis jeg ikke til sidst var løbet tør for boost-tid på min bedste omgang.”

En boost-knap giver 55 hk ekstra 8 x 6 sekunder i løbet af testen, og bliver derfor brugt med omhu.

Resultater fra dagens F2-test i Valencia:
1. Johan Jokinen, 1:26. 736s
2. Jolyon Palmer, 1:27.019
3. Andy Soucek, 1:27.317
4. Jack Clarke, 1:27.329
5. Dan Clarke, 1:27.360
6. Benjamin Lariche, 1:27.709
7. Ricardo Teixeira, 1:28.107
8. Steven Kane, 1:28.208
9. Adam Foster, 1:28.522
10. Richard Plant, 1:28.543
11. Jordan King, 1:28.721
12. Benjamin Bailly, 1:29.030
13. Ramón Piñeiro, 1:29.074
14. David Rotar, 1:29.094
15. Parthiva Sureshwaren, 1:29.400
16. Natalia Kowalski, 1:29.641

Testen fortsætter i morgen, og vejrudsigterne lover fint vejr.

Pressemeddelelse fra JJ Racing

RELATEREDE NYHEDER