• Forside

Jomfruen bliver sort og rød

Under dagens præsentation af det nye Virgin Racing kom det også frem, hvilket farveskema den nye racer vil få. Ifølge teamchef Alex Tai bliver bemalingen en blanding af rød og sort. Noget overraskende set i forhold til Timo Glocks nymalede hjelm.

Timo Glocks hjelm under præsentationen . Copyright Virgin Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/12 2009 klokken 18:12

På Virgin Racings hjemmeside kan man se Timo Glocks nye hjelm. En overvejende hvid og gylden hjelmbemaling, så det overrasker lidt, at Virgin vil male bilen i rød og sort.

Den sorte farve er en henvisning til Manor Grand Prix. Og den røde farve? Mon ikke den refererer til den røde farve i Virgin-navnet.

Overfor nyhedsbureauet Reuters udtalte teamchef Alex Tai:

”Vi er den nye røde bil på banen.”

Timo Glocks hjelm under præsentationen Copyright Virgin Racing

Udover præsentationen af kørere blev der også præsenteret en ganske pæn sponsorportfolio. Her iblandt CSC, Kappa, Carbon Green, FxPro (fra BMW Sauber) og den russiske sportsvognsfabrik Marussia.

Successen i Formel 1 skal komme på et discountbudget. Under £40 mio. lyder budgettet på, og successen skal komme gennem Virgin som ’brand’, ikke som økonomisk velgører. Det sagde Virgin-chef Richard Branson.

”Vi har ikke lagt en masse penge i det, vi har lagt vores ’brand’ i det,” udtalte Branson.

Manor som de præsenterede deres hjemmeside indtil i dag Copyright Manor GP

”Gennem vores ’brand’ har teamet kunne opnå en masse sponsorer. Vores engagement er navngivningen af teamet og nogle penge,” sluttede han.