• Forside

20 verdensmestre til sæsonstart

Når 2010-sæsonen skydes i gang til marts i Bahrain, er det ikke bare en ny sæson, men samtidig Formel 1's 60 års jubilæum, og det skal fejres.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 13/1 2010 klokken 23:01

2010 er året med 60 års jubilæum for Formel 1.

For at fejre det, har Chefen for Bahrain International Cirquit, Martin Whittaker, inviteret samtlige nulevende Formel 1-verdensmestre til at deltage i festligholdelsen.

Fire verdensmestre kommer dog ikke kun for at feste, men derimod for at kæmpe mod hinanden på banen.

Foruden deltagelse af de gamle mestre, vil der også blive lavet en specialudstilling med 20 af de racere som mestrene har kørt.

Alain Prost McLaren TAG MP4/2 1984

Blandt de nulevende mestre, der ikke skal køre Formel 1 i 2010, kan nævnes: Alain Prost, Niki Lauda, Keke Rosberg, Nigel Mansell, Nelson Piquet, Alan Jones, Mario Andretti, Emerson Fittipaldi, Jack Brabham, John Surtees, Damon Hill, Jacques Villeneuve Mika Häkkinen og Kimi Räikkönen.

Keke Rosberg, Williams, vinder det schweiziske GP i Dijon, Frankrig, 1982. Niki Lauda til venstre og Alain Prost til højre

Billetsalget til denne weekend er åbnet, hvis nogen skulle have lyst.