• Forside

McLaren driller

Har McLaren eller har de ikke sluppet det første foto af MP 4-25 ud? Billedet som du kan se inde i nyheden stammer fra en email, som Jensonbutton.com sendte ud i går, hvor man kunne vinde eksklusive billetter til præsentationen på fredag.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/1 2010 klokken 11:01

Uden at være sikker, derfor overskriften på denne nyhed, så har McLaren muligvis lækket det første billede af MP 4-25-modellen, som Jenson Button skal køre i år. Billedet stammer som bekendt fra en mail denne skribent modtog igår eftermiddags, hvor man kunne vinde eksklusive billetter til præsentationen på fredag.

Det krævede dog, at man var medlem af McLarens egen fanklub Team McLaren for at komme i betragtning. Billedet som blev brugt er nedenstående slørede billede.

MP 4-25?

Her på BMF1 gik vi dog i gang med at kigge billeder af MP 4-24 for at se om vi kunne se forskelle. Det lykkedes os ikke, og det hænger sammen med, at billedet som driller er dette launch-billede, som McLaren udsendte sidste år.

McLaren MP 4-24

Man har dog sløret det nederste af bilen, og det var specielt her tvivlen opstod. For bilen står med nummer 1 på bagvingen, og den er udsendt af Jensonbutton.com. Men lad dig ikke snyde. Den rigtige MP 4-25 kan vi bringe billeder af på fredag.