Davide Valsecchi, der sidste år var tilknyttet Renault Drivers Development-program ligesom Marko Sørensen, sikrede sig karrierens bedste resultat, da han efter overbevisende kørsel tog sejren i hovedløbet i Bahrain.
Sejren var den tredje i år, og der var reelt ikke den store tvivl om, hvem der skulle løbe med mesterskabet. Dertil har Davide Valsecchi og hans iSport-team (det samme hold som Timo Glock sikrede sig titlen med i hovedserien i 2007) været alt for overlegne.
Davide Valsecchi
Copyright GP2 Media
For den italienske kører var det vigtigt at sikre mesterskabet i den tredje runde. At det skete allerede efter hovedløbet var et plus, men ikke forventet. Selv udtalte den nye mester efter løbet.
”Da jeg ankom til banen for fem-seks dage siden var alt, hvad jeg kunne tænke på en måde at vinde mesterskabet denne weekend. Jeg ønskede ikke at være køreren, der tabte mesterskabet i det sidste løb.”
Selv om det var svært at se, så mente Valsecchi ikke selv, at han havde kørt så godt som han kunne. Ikke den bedste start (igen som han sagde) og svært ved at holde tempoet, men det så man ikke som tv-seer. Her virkede det som ved de tidligere løb gennemtænkt kørsel.
Davides force har i år været, at han har kunne holde et tempo, hvor kørerne foran ikke har fået lov at stikke af, mens han samtidig har kunne bevare dækkenes holdbarhed. Når de andre kørere så har slidt dækkene ned sidst i løbet, så er han slået til, men det var ikke sådan Valsecchi selv har set det.
Trident-holdet opfordrer folk til at hjælpe Haiti
Copyright GP2 Media
Sprintløbet lørdag gik så ikke særlig godt for den nye mester, der brugte en del tid i pitten. Sprintløbet blev i stedet vundet af Charles Pic, som var den anden kører, der stod ved siden af Marko Sørensen, da Renault sidste år præsenterede deres juniorkørere.
Sejren i GP2 Asia giver dog ikke en fordel, når GP2 hovedserien begynder i maj i Barcelona. Her er det en nyere model af Dallaras chassis, der bliver brugt og motoreffekten er også sat i vejret i forhold til GP2 Asia. Sidste år var et godt eksempel på forskellen mellem GP2 Asia og GP2 hovedserien.
Kamui Kobayashi vandt sidste års mesterskab, men hverken ham eller hans DAMS-team kunne holde det høje niveau.
”I hovedserien får vi at se, hvordan vi står sammenlignet med de andre teams. Vi vil gøre vores bedste under test. Jeg ved at der er nogle rigtig gode kørere. Vi har nogle af de hurtigste kørere i verden, så det bliver svært. Vi vil dog gøre vores bedste.”
Som altid i GP2-klasserne var der masser af underholdning
Copyright GP2 Media
Der er stadig en runde tilbage i GP2 Asia-mesterskabet. Her vil mesteren stadig give sit bedste. Når man kører foran Formel 1-cheferne, så er der ekstra fokus på de to løb, der skal køres i Bahrain på det nye layout.
”Det er altid vigtigt at gøre det godt foran disse fyre (F1-teamcheferne) og vinde. Hvis jeg har en mulighed for at vinde igen næste gang, så vil jeg gøre det.”
Har du ikke tidligere fulgt med i GP2 Asia-serien eller GP2 hovedserien, så giv dig selv en chance for at følge de unge løver, når de om to uger kæmper om de sidste to sejre. Der bliver gået til stålet, og det er sjældent kedeligt at se kørerne.
GP2 Asia kan følges på Eurosport 2.