Ny hjelm og diamanter til Lewis Hamilton

Der sker altid noget specielt, når cirkus kommer til Monaco. Siden 2004 har diamantfirmaet Steinmetz brugt Formel 1 til at levere ekstra glans over gaderne i Monte Carlo. De sidste mange år hos McLaren, og sådan bliver det også i år.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/5 2010 klokken 16:05

Lewis Hamilton er kendt for hans gule hjelm, der har fulgt ham siden hans første spæde kilometre i den første gokart.

Denne weekend skal man dog ikke forvente at se den gule hjelm, da englænderen vil komme med en helt ny specielmalet hjelm til løbet på yndlingsbanen.

Lewis Hamilton udtaler selv:

“Jeg vil køre med en specialmalet hjelm denne gang. Når I ser det, så vil I forstå hvorfor jeg håber denne kan ændre oddsene i min retning.”

Lewis Hamiltons diamantbesatte Steinmetz hjelm fra 2008.
Copyright McLaren Media


“Jeg elsker Monaco-banen. Det er den bedste bane i Formel 1, og min sejr her i 2008 er stadig min bedste sejr i Formel 1, og et af de største øjeblikke i min karriere. Det var en fantastisk dag.”

Lewis Hamilton og holdkammeraten Jenson Button skal i denne weekend køre med et diamantbesat rat. De vil sammen med kørernes nye hjelme blive vist frem i dag, og vi kan godt glæde os ifølge Hamilton.

“De ser helt fantastiske ud og tilføjer noget rigtig bling til bilerne. Jeg vandt i Monaco i 2008 med en diamantbesat Steinmetz, bærende en diamantbesat Steinmetz-hjelm, så jeg håber det vil bringe mig held igen i år.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kørerne får det sværere i Monaco Monacos Grand Prix: 1. frie træning »