Team Villeneuve F1 - opdateret

Verdensmesteren fra 1997, Jacques Villeneuve, gør nu endnu en indsats for at komme tilbage til Formel 1. Denne gang dog fra en anden vinkel, idet han vil være holdejer.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 17/7 2010 klokken 14:07

Jacques Villeneuve blev verdensmester i 1997. Siden da har han resultater været lidt svingende, og i 2006 blev han fyret af BMW-Sauber, til fordel for Robert Kubica.

Siden dengang, har han forsøgt på forskellig måde at få sig en ny kørerstilling i Formel 1, dog uden held. Til 2010 var han blevet ansat at det Serbiske hold, Stefan GP, som dog aldrig fik en plads på gridden.

Den famøse hændelse, hvor Michael Schumacher vædrer Jacques Villeneuve´s Williams. Jerez, Spanien 1997

Nu prøver han så fra en anden vinkel. Villeneuve har indrømmet at han har indgivet ansøgning på at få den ledige plads på gridden til næste år, en plads der blev ledig da det amerikanske US F1 ikke blev til noget.

Officielt er der dog ikke oplyst andet end at der er indgivet en ansøgning om en gridplads til det nye hold, men rygter er der til gengæld nok af.

Flavio Briatore og Pat Symonds.

Ifølge det tyske magasin, Auto Motor und Sport, er både Flavio Briatore og Pat Symonds indblandet i det, professionelle folk, men også de to bagmænd bag Renaults crashgate-skandale.

Et andet rygte går på at Villeneuve vil indgå i et partnerskab med det tidligere GP2-hold, Durango, som tidligere på året offentliggjorde deres interesse i Formel 1.

Karun Chandhok i hans Durango racer

OPDATERING
Durangoholdets ejer, Ivone Pinton, har siden bekræftet at Villeneuve er en del af deres planer for at komme ind i Formel 1, både som fuldgyldig del af holdet, men også som kører.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Chandhok ude i Tyskland Jordan vil have Dennis sagsøgt »