Prof. T er tilbage efter Interlagos

Som lovet, så er her en gennemgang af situationen efter næstsidste løb. Sæsonen startede med 24 mesterskabskandidater, de er nu barberet ned til 4 mand, hvilket er ganske usædvanligt før sidste løb.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 11/11 2010 klokken 09:11

Og Alonso brænder frisparket. For nu at blive i fodboldterminologien, så reducerede Red Bull efter en weekend, hvor de dominerede hele vejen igennem.

Button er definitivt udvist og Hamiltons håb om et VM blev også reduceret. Et unormalt roligt løb på Interlagos gav dobbeltsejr til Red Bull, desværre nok bare ikke med det udfald, som de havde ønsket sig.

Scenariet efter Interlagos:

Lewis Hamilton er 24 point efter. Kravet er simpelt, han skal vinde i Abu Dhabi og de 3 foran ham skal udgå, ellers er det slut.

Alonso i konfettien Copyright Ferrari

Sebastien Vettel er 15 point efter Alonso og 7 point efter Mark Webber, han skal dermed ende som mindst nummer 3, samtidigt med han holder Alonso nede på 0 eller maximalt 10 point, i tilfælde af han vinder løbet. Samtidigt, så skal han ende foran Webber med mindst 7 point, her vil en 1-2 sejr til Vettel række.

Mark Webber er 8 point efter Alonso, igen, så skal han holde Alonso mindst 8 point bag sig, en 1-2 sejr til Red Bull med Webber som vinder vil række.

Sebastian Vettel var glad for sejren Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Alonso fører pt. dermed så kan han selvfølgelig lukke mesterskabet ved at vinde, det vil definitivt afgøre det. Andre muligheder er en 3. plads, efter Vettel og Webber, eller en 2. plads, uanset hvem af de 2 Red Bulls, der vinder.

Hvad kan der ske?

Pt. er podieplaceringerne fordelt som følger:

Alonso 5-2-3
Webber: 4-2-4
Vettel: 4-2-2

Det betyder at Vettel pt. er dårligst stillet, han skal holde begge konkurrenter bag sig på point, da han ikke har fordel af sine podieplaceringer.

For Webber, der betyder det at han med 8 point mere end Alonso OG en sejr vil vinde, da han har flere 3. pladser end Alonso. Omvendt, så kan Alonso tillade sig at komme ind efter Webber, bare der er højst 8 point mellem dem, så længe Webber ikke vinder.

Bolden ligger stadig på Alonsos fødder og endnu en gang, så kan sæsonen bevise hvor vigtigt det kan være at ens kollega, i samme bil, pludselig får en dårlig omgang, så man kan komme foran.

Sportsligt eller ej, så er teamordre en del af Formel 1 og sæsonen 2010 kan blive den, der vil blive husket for at Red Bull smed et 99,99 procent sikkert mesterskab på jorden, på grund af manglende teamordre.

Red Bull Racing teamchef Christian Horner

Det kan blive en lang weekend for Christian Horner.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor taber Red Bull VM Lotus bliver sort og guldfarvet »