Åbent brev fra Montezemolo til fans

Afslutningsgyseren i Abu Dhabi gik ikke Ferraris vej, og i et åbent brev til Ferraris mange fans jorden over, erkender fabrikkens præsident, Luca di Montezemolo, at fejlen var teamets egen. Samtidig retter han en stor tak til teamets fans for deres støtte i 2010.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 18/11 2010 klokken 10:11

Et verdensmesterskab lå ellers fint til Ferraris Fernando Alonso, men efter en tysk snurretur og efterfølgende Safetycar, fordampede håbet op i ørkenluften i årets finalegyser i Abu Dhabis Grand Prix. Det var en bitter pille at sluge for teamet bag den sorte hingst fra Maranello.

I et åbent brev til Ferraris mange fans erkender Luca di Montezemolo, Ferraris præsident, at det tabte mesterskab har været hårdt for hans folk, men han erkender samtidig, at det også skyldtes forkerte beslutninger bag pitvæggen.

En forkert beslutning bag pitvæggen blev afgørende for Ferraris tabte mesterskab, indrømmer fabrikkens præsident til fans. Copyright Bridgestone Motorsportmedia.

Vi bringer brevet her i sin fulde ordlyd:

”Kære venner,

Et par dage efter den enorme skuffelse over resultatet af sæsonens sidste løb, som stadig gør ondt, vil jeg gerne tale med dig. Jeg følte, ligesom du og hele holdet, at det mål, vi har kørt efter hele sæsonen, selv når andre havde afskrevet os, var endnu tættere på efter lørdag eftermiddags kvalifikation.

Desværre blev en forkert vurdering fra pitvæggen, under en afgørende fase, kompromitterende for løbet, og forhindrede erobring af titlen. De fem flotte sejre af Fernando og holdet var ikke nok til at nå vores mål. Sådan er sport.

Men jeg synes, at alle, der har arbejdet så hårdt i løbet af året - teknikere, mekanikere, arbejdere og kørere - skal takkes for deres engagement og den kompetence hver enkelt af dem har vist. Jeg takkede dem personligt sidste søndag aften på banen og i går på fabrikken, men i dag vil jeg gøre det sammen med jer, vores fans.

Desværre blev det sidste er ikke på niveau med en ellers spændende sæson, hvor vi var ubestridte hovedpersoner i et utroligt forfølgelsesløb, og derfor efterlader resultatet os med en endnu større, bitter eftersmag.

Luca di Montezemolo lytter til en forklaring.

Jeg vil også helhjertet takke alle jer, som opmuntrede os, jublede med os, stimulerede os og kritiserede os, altid med den kærlighed og lidenskab, som kendetegner dem, der virkelig elsker Ferrari. Det er i disse øjeblikke, som ikke er lette, at virkelige fans, som dig, viser sig.

Jeg modtog adskillige opmuntrende beskeder med ønsker om at komme tilbage. Vi ønsker alle at komme tilbage på sporet med det samme, men vi er nødt til at vente til starten af næste mesterskab.

I mellemtiden vil vi fortsætte med at arbejde utrætteligt på 2011-modellen, fordi vi alle, sammen med dig, har en målsætning: at sætte en vindende bil på banen fra første løb.

Tak til alle, og Forza Ferrari!

Luca di Montezemolo”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungdomstest dag 2 - Ricciardo på ny hurtigst HRT vil have Valsecchi »