McLaren går til GT3

For rundt regnet 15 år siden, vandt McLaren 24-timers løbet på Le Mans. Det er dog mange år siden de har deltaget i andet end Formel 1. Det kommer nu.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 18/12 2010 klokken 18:12

På basis af den nye gadesportsvogn som McLaren producer, vil der fra 2011 blive mulighed for at se mærket i GT3-serien.

Firmaet som vi ellers kender bedst fra Lewis Hamilton og Jenson Buttons sølvfarvede F1-racere, skal i samarbejde med CRS-racing lave og køre med MP4-12C sportsvognen, i en udgave der er tilrettet GT3.

McLaren har tidligere været med i sportsvognsserier, dengang med den legendariske McLaren F1-GTR, som både i racer og gadeversion har ualmindelig høj status blandt samlere og kendere i dag. Dengang blev det også til sejr på Le Mans.

DEn orange McLaren F1 GTR LM

I 2011 vil man deltage i en række prøveløb, for så i 2012 at være fuldgyldigt med i serien. Om det kommer til at betyde 24-timers løb, må vi vente spændt på.

McLarens Martin Whitmarsh fortæller at ”når racing er i blodet, er det kun naturligt at man også vil deltage i denne serie.”