Ferrari har præsenteret F150

Ferrari blev det første hold, der fremviste deres 2011-model. Den nye F150 blev her til formiddags præsenteret, direkte på RAI2 og via stream, hos Ferraris hovedkvarter i Maranello. Den nye skabning skal sikre Ferrari VM.

F150 pakkes ud . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/1 2011 klokken 14:01

Foran pressen, Ferraris topfolk, specielt inviterede gæster og mange millioner tv-seere og fans, der streamede begivenheden, hev Fernando Alonso og Felipe Massa det røde klæde af den bil, der skal sikre Ferrari VM i både kørernes og konstruktørernes mesterskab.

Så kort kan dette års målsætning stilles op efter, at Ferrari tabte Fernando Alonsos verdensmesterskab sidste år med en forfejlet strategi i sidste løb på sæsonen. F150 skal bringe oprejsning tilbage til de sårede italienere.

Det er ikke fordi der er mange lighedspunkter med sidste års F10. Designet er gjort mere aggressivt, og heldigvis er der kommet lidt flere farver på det røde chassis, hvilket klæder den. En rød Ferrari kan også blive for rød.

Her følger et par billeder fra præsentationen, senere kommer vi med de officielle studiebilleder.

Ferraris vigtigste folk sad på første række
Copyright Ferrari Media


Luca di Montezemolo
Copyright Ferrari Media


Kørerne interviewes
Copyright Ferrari Media


Luca di Montezemolo
Copyright Ferrari Media


Ferrari ledelsen og kørere ved F150
Copyright Ferrari Media


Luca med Fernando og Felipe
Copyright Ferrari Media


Tre gange F - F150, Fernando og Felipe
Copyright Ferrari Media


Der var dog en ting, der manglede ved præsentationen. Normalt er alle Ferraris testkørere til stede ved præsentationen, men de var ikke nogen steder at se i dag.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« God Red Bull låser Vettel Ferrari F150 – studiebilleder »