HRT dropper Jerez-testen

Når testen på den spanske bane Jerez begynder i morgen, så bliver det uden HRT, der i går fremviste billeder af den nye bil. I stedet vil det spanske hold køre på Monza.

Narain Karthikeyan i HRT F110 . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/2 2011 klokken 10:02

Hispania Racing Team F1 har valgt at droppe den anden presæsontest, der bliver afviklet fra i morgen.

I stedet er de taget til legendariske Monza, hvor de skal være med til at skyde en reklame for Formel 1’s nye dækleverandør Pirelli.

Teamchef Colin Kolles udtaler:

”Vi er glade for at hjælpe Pirelli på Monza.”

Narain Karthikeyan i HRT F110, der skal bruges til en reklameoptagelse for Pirelli.
Copyright Motion-Company


Det bliver dog med den gamle F110, der skal køres på Monza med. Den nye F111 er tidligst færdig ved Bahrain-testen i marts måned.