Spaniens GP: Kvalifikation - Webber på pole

Igen oplevede man en total dominans af Red Bull, da Mark Webber tog pole position fulgt af teamkammeraten Sebastian Vettel. Her kan du følge begivenhederne, som de udviklede sig LIVE under kvalifikationen til Spaniens Grand Prix.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 21/5 2011 klokken 13:05

Hvis man skulle tage den 3. træning for pålydende, tydede en del på, at vi igen kom til at se en dominerende Sebastian Vettel, Red Bull, tage pole position.

Således blev tyskeren siddende det meste af tiden i garagen under træningen, hvorpå han tog sin styrthjelm på, og gik ud og satte bedste tid foran teamkammeraten Mark Webber.

Sol og høj stemning på Circuit di Catalunya.

Det skulle dog vise sig, at teamkammeraten Mark Webber var 2/100 hurtigere, og dermed starter forrest i morgen, når Spaniens Grand Prix skydes i gang.

Inden kvalifikationen måtte Ferrari skifte deres bagvinge efter at FIA bortdømte den som lidt for kreativ. Ligeledes måtte Lotus Renault arbejde hårdt på at få Nick Heidfelds bil klar efter en fejl i udstødningen, som resulterede i en dramatisk motorbrand under sidste træning. Desværre, for tyskeren, lykkedes det ikke.

Du kan følge kvalifikationen herunder, som vi dækkede LIVE:

Q1
En HRT-bil med inderen Karthikeyan er første mand på banen, og han får rigeligt at se til, hvis han skal holde sig indenfor 107%-reglen.

Så følger Petrov, i Renault, og det er virkelig blevet et spørgsmål, om teamkammeraten Heidfeld overhovedet får sin bil klar efter branden.

Jenson Button, McLaren, er nu ude og kører i tiden 1:30.180. Petrov er hurtigst med 1:25.621. Det overtages kort efter af Button med tiden 1:24.708. Webber ødelægger det dog kort efter for alle ved at tangere med 1:23.938.

Vettel kommer ud og kører 1:24.274 og ligger dermed på P2 lige efter Webber.

Hamilton er ude og teste gruset i et sving. Eksmesteren klager over overstyring.

Alguersuari, i Toro Rosso, er nu næst hurtigst med 1:24.049, og der er nu 8 minutter tilbage af Q1.

I øjeblikket er Barrichello, Williams, eneste mand udenfor 107%-reglen.

Endnu en Toro Rosso-kører blander sig i toppen. Buemi er nu på P2 med 1:23.962.

5 minutter tilbage og indenfor de 10 forreste ser det således ud: Webber, Kobayashi, Buemi, Alguersuari, Vettel, Perez, Hamilton, Button, Schumacher, Alonso.

Lotus rapporterer, at Trulli har problemer med sin gearkasse. Imens er Petrov hurtigst med 1:23.069.

2 minutter tilbage af Q1.

Trulli har nu fået liv i bilen og kører sin første omgang.

Michael Schumacher hurtigst i Q1 på de bløde dæk. Copyright Pirelli

1 minut tilbage og Schumacher, i Mercedes GP, er nu hurtigst med 1:22.960.

Massa i Ferrari, forbedrer sin tid og ligger nu på P5 lige bag teamkammeraten Alonso. Både Ferrari og Mercedes har brugt deres bløde dæk, og spørgsmålet er, om de kan stå distancen, når de bruger de hårde dæk.

Barrichello er ude med problemer.

Tiden er gået og ude er Trulli, Barrichello, Glock, Liuzzi, Karthikeyan, d'Ambrosio og endelig Heidfeld med motorproblemer. Tyskeren starter dermed sidst i morgen.

Vi venter på Q2.

Q2
Nedtællingen er startet og ingen kører ud. Måske fordi Circuit di Catalunya er kendt for at være hård ved dækkene, så ingen har hastværk.

Paradoksalt nok kan de nye dækregler betyde, at Kovalainen, på sin P17, slet ikke kører ud, blot for at spare sine dæk til selve løbet.

Mens bilerne kører ud udtaler Barrichello, at han udgik af Q1 pga. gearkasseproblemer.

Vettel gi'r den gas på sine bløde dæk og følges af Webber. Tyskeren sætter hidtil bedste tid med 1:21.540. Webber er kun 2/10 efter og Red Bull-bilerne kan køre i garage og spare dæk.

Kommer der et svar fra McLaren?

Interessant nok brugte Vettel ikke KERS under sin seneste tid.

Begge Ferrarier kører ca. 1:23.000 på P5 og 6, og har dermed et stykke vej op til de forreste.

Pastor Maldonado overraskede med sin 8. plads i Q2. Copyright Williams F1

5 minutter tilbage og forrest finder vi stadig Vettel, derefter Webber, Button, Hamilton, Alonso, Massa, Buemi, Kobayashi, Alguersuari og Buemi.

Nico Rosberg, Mercedes GP, presser sig ind som nr. 5 og skubber dermed Alonso en plads ned i tabellen.

Med 2 minutter tilbage befinder følgende kørere sig i drop out-zonen: Alguersuari, Perez, Sutil, di Resta, Maldonado og Kovalainen.

1 minut tilbage og Maldonado presser sin Williams op på P8 og Massa er i farezone på sin P10.

Tiden er gået, og ude er Buemi, Perez, Alguersuari, Kobayashi, Kovalainen, di Resta og Sutil.

Forrest er de to Red Bull-biler nærmest urørlige med ca. et halvt sekund forspring ned til de nærmeste.

Vi venter på Q3

Q3
Interessant nok ser det ud til, at Force India er tilfredse med deres P17 og 21, (Sutil og di Resta) hvormed de sparer meget på deres dæk til selve løbet. En interessant strategi, men spørgsmålet er, om den holder.

Stilhed på banen. Der spares dæk.

Vi ved at Vettel har bøvl med sin KERS, og det skal blive interessant, om Red Bull lader det få indflydelse på, hvem der sidder i den forreste bil i morgen.

Button og Hamilton, begge McLaren, kører ud. Det samme gør Vettel og sætter omgående hurtigste tid i sektor 2 og 3. Kort efter sætter tyskeren hurtigste tid med 1:21.181, men det ødelægges sekunder efter af Webber med 1:20.981.

Hamilton flatspotter sit venstre fordæk ved indgangen til at sving.

2 minutter tilbage.

Vettel er til serviceeftersyn og får nye bløde dæk på. Imens ligger Hamilton som nr. 3 med 1:21.961 fulgt mindre end splitsekunder af Button i 1:21.996.

Der slappes af hos Red Bull og Vettel siger ud af den tidligere Jaguar-racer, men med et blik på uret forstår man, at næsten 1 sekund må være tilstrækkeligt for det østrigske team.

Tiden er gået og Alonso klemmer sig lige netop ind imellem Hamilton og Button, og skal dermed starte på P4 i morgen.

Maldonado ligger nu på P5, men det ødelægges kort efter af Rosberg og Massa, der henholdsvis snupper P7 og 8.

Mark Webber bliver sendt afsted og sætter pole position til Spaniens Grand Prix. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Alonso jubler i bilen. Ferrari ville tilsyneladende have givet deres højre arm for en startposition som nr. 4, men igen hiver den lille spanier en kanin op af hjelmen trods en langsommere bil.

I mellemtiden gør Petrov gjort det flot ved at kile sin ind foran Rosberg og snuppe P6.

De forreste to startpositioner ser herefter således ud: Webber, Vettel, Hamilton, Alonso, Button, Petrov, Rosberg, Massa, Maldonado og Schumacher.

En flot og overraskende P9 for Williams-køreren Pastor Maldonado.

Følg løbet i morgen her på BMF1, som vi dækker LIVE fra kl. 14.00.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: 3. Frie træning Spaniens GP: Sejr til Vettel »