”Design” konkurrence

Det er vidst ikke gået nogens øjne eller øre forbi, at McLarens to kørere, Jenson Button og Lewis Hamilton, under denne sæson er mødt op til kvalifikationerne i noget anderledes udseende køredragter.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 28/5 2011 klokken 09:05

De er resultaterne af, hvad Vodafone McLaren Mercedes og Hugo Boss kalder en designkonkurrence, men hvor meget design er der i virkeligheden over dem?

Vodafone McLaren Mercedes og Hugo Boss har uden tvivl fat i noget rigtigt med deres konkurrence, hvis man da har sine markedsføringsbriller på. Der har nemlig i de seneste par år været meget snak om den så kaldte ”nye markedsføring” eller viral markedsføring. I dag handler markedsføring af en virksomheds brand i høj grad om den interaktion virksomheden har med sine forbrugere, da forbrugeren spiller en voksende rolle som brand ambassadør, brand udvikler og endda brand ejer. At promovere sig ved hjælp af den nye markedsføring kan gøres på utallige måder og igennem mange forskellige kanaler. En designkonkurrence er én måde at gøre det på.

Lewis Hamilton Copyright McLaren Media

Lewis Hamilton Copyright McLaren Media

Hvis man så tager sine markedsføringsbriller af, og skifter dem ud med sine design/fashionbriller, er jeg ikke længere så sikker på, om det var den rigtige løsningsmodel Vodafone McLaren Mercedes og Hugo Boss er kommet op med.

For efter at have set de forskellige kreationer eller ”styles”, som man kalder dem i modeverdenen, så er det i mine øjne mere en konkurrence om, hvem der kan lave de mærkeligste farvekombinationer, og hvem der kan sætte flest mærkelige krims-krams mønstre på de stakkels køreres dragter, end en egentlig designkonkurrence. Man har, som jeg har forstået det, ikke de større, kreative designmuligheder for at sætte sit egentligt, personlige og stilmæssige præg på dragterne, og det er i og for sig også forståeligt nok. Man kan jo naturligvis ikke ændre på selve dragten, da den er et stykke ingeniørkunst i sig selv og har en masse regler den skal leve op til, men når det så er sagt, er en ”design” konkurrence så det rigtige valg?

Jenson Button Copyright McLaren Media

Og tager man til slut sine fanbriller på, vil mange ende op med en gruelig skuffelse, især hvis man da ikke lige bor i et af de lande, hvor der bliver afholdt Formel 1. Det er nemlig kun fans fra det land, der bliver kørt i, som kan deltage i konkurrencen, og er det så ikke en afskrivning af alle de andre fans verden over?

Måske skulle Vodafone McLaren Mercedes og Hugo Boss bare finde på noget andet til næste år, hvilket de nok også gør, da konkurrencen i år er lavet i forbindelse med Vodafone Mclaren Mercedes og Hugo Boss' jubilæum som samarbejdspartnere.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lotus-Renault-Cosworth Monacos GP: 3. frie træning. Alonso hurtigst. »