• Forside

Mænd eller druknede mus?

Efter Canada's Grand Prix, så har Professoren grebet paraplyen og svinger den over et regnvådt felt. Bemærk: Klummen er et udtryk for Professor T’s mening og er ikke et udtryk for BMF1’s eller andre skribenters holdning.

Nico Rosberg . Copyright Daimler-Benz

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 15/6 2011 klokken 15:06

Mænd eller (druknede) mus?

Al ære og respekt for at Formel 1 ønsker at sikre kørernes sikkerhed, liv, lemmer og helbred – især efter et le Mans, der har vist, at der er ”gode” muligheder for at køre galt, med smadrede biler og risiko for marshalls liv.

MEN er Formel 1 måske ved at være en sport, der minder mere om curling, for herrer, end motorløb? Bevares, det regnede i Montreal, det regnede meget, men regnede det mere i Sao Paolo for år tilbage? Regnede det mere end det gjorde på Spa, da DC & MS havde et lille rendevouz? Var forholdene værre end de generelt er på Gilles Villenueve? Som jo ikke ligefrem er en moderne bane, med rigelige afkørselsmuligheder og stor sikkerhed? Eller for den sags skyld Monaco, hvor vi for ganske kort tid siden så en god del kørere smadrer dem selv og deres biler mod dækmuren.

Michael Schumacher. Ferrari, Belgien 1996

JA! Det er positivt at der ikke er døde kørere i Formel 1 siden Senna’s død – det vil Professoren afgjort bakke op om, men er sæsonen 2011 måske nået til et punkt, hvor det er lige rigeligt tøset?

Lad os tage et tilbageblik på motorsport og regnvejr. Først, så er der selvfølgelig ”Der regenmeister” Michael Schumacher! Manden der om nogen de sidste små 20 år har defineret regnvejrsløb i Formel 1 – mon dog ikke han gerne ville køre videre. Tænker vi videre, så er der fantastiske løb som Monaco 1996, 6 fuldførte og sejr til Olivier Panis, eneste sejr i 206 løb, året efter, der fik han et et dobbelt benbrud i Canada – i tørvejr, et tysk Grand Prix hvor Barrichello var blændende, et Britisk Grand Prix, der også var flot, i regnvejr. Brasilien hvor Michael Schumacher (og andre) lystigt strøg af i en flodbølge af vand, der får Canada’s regn til at ligne en blid sommerbrise.

Rubens Barrichello efter Safety Car i Brasilien 2003

For selvfølgelig at sætte trumf på med Schumacher (igen) og David Coulthards intermezzo på Spa, hvor der er en lille hændelse, midt i regnvejret.

Skal man sætte liv og lemmer på spil? NEJ! Selvfølgelig skal man ikke det – eller rettere, det gør enhver Formel 1/racerkører hver eneste gang han sætter sig i bilen, lad os bare i disse Le Mans dage, erindrer Michele Alberetto, der døde under en helt almindelig test af en racer. Derfor, så skal man følge regel nummer 1 i den danske færdselslov: ”KØR EFTER FORHOLDENE!”

Sauber sejlbåd Copyright Sauber Motorsport

Ok – Professoren indrømmer – sådan er reglerne ikke i motorsport, det har de sidste 100 år jo vist. Men det er meget enkelt – ”do or die…….” Ikke i direkte betydning, forhåbentlig, men enten, så kører man efter forholdene, ellers så stopper man.

Når man nu hører Red Bull (IGEN) hyle over at forholdene er SÅ slemme, så må man jo bare konstatere, at det står dem jo rent faktisk helt frit til at stille bilen i garage og ikke køre videre i dette løb. Skulle man have problemer med at være en kylling, så er der jo ingen problemer med at sige at gearkasse/motor/bremser/vinger er dårlige.

Webber kæmper med Brasiliens regn

Kort sagt og med risiko for at få prygl – så er Formel 1 blevet en sport for tøser. Hvis man er bekymret for hvordan føret er, så kan man jo bare stille bilen, der er masser af unge mænd M/K, som har større boller og som gerne vil stille op.

Regnvejr er grundlæggende ikke farligt – kørere er farlige. De sidste mange skader i Formel 1, de er sket i rent tørvejr, hvor køreren har kør stærkere end bilen kunne. Endelig, så er der selvfølgelig det faktum at man kører meget langsommere i regn end man gør i tørvejr, derfor, så vil der være meget mindre skader ved et eventuelt uheld.

Bemærk: Klummen er et udtryk for Professor T’s mening og er ikke et udtryk for BMF1’s eller andre skribenters holdning.