Flere jubilarer denne weekend

Når der er mærkedage i Formel 1, så er det sjældent, at kun en kører bliver ramt. Denne weekend er der flere mærkedage til at markere weekenden. Den første er faktisk banen selv. Denne weekend er det 25 år siden, at det første løb i østblokken blev kørt.

Michael Schumacher og Nico Rosberg hjælper med at samle en Mercedes FY108-motor, der i Ungarn kører løb nummer 100 . Copyright Daimler-Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/7 2011 klokken 15:07

For fem år siden havde jeg æren af at være tilstede, sammen med mine kolleger på BMF1, Nicolai Jørgensen og Peter Hartig, og dengang fejrede banen 20-årsjubilæum. Noget som det ungarnske postvæsen blandt andet fejrede med nogle specielle frimærker.

At det er fem år siden, at Ungarn fejrede tyve årsjubilæum, betyder at det er fem år siden, at jeg sad på tribunen i silende regnvejr. Det var nemlig første og indtil videre eneste gang, at det ungarnske grand prix blev afviklet under våde betingelser.

Mere interessant er det, at det var løbet som Robert Kubica debuterede som løbskører i Formel 1, men endnu mere specielt, så er det fem år siden, at daværende Honda-kører, Jenson Button, tog sin første sejr i Formel 1.

Billede fra Ungarns GP 2006.
Copyright Michael Ewert


Jenson Button vinder Ungarns Grand Prix 2006.
Copyright Honda Racing F1


Jenson Button gjorde store øjne efter sin første sejr.
Copyright Honda Racing F1


I denne weekend vender Jenson Button for 12. gang tilbage til den lille Mickey Mouse-bane Hungaroring. Siden den første sejr er den britiske kører blevet en voksen mand med et verdensmesterskab og flere sejre på sit cv. Denne weekend kører den nuværende McLaren-kører sit 200. grand prix som Formel 1-kører.

Det er dog ikke kun Jenson Button, der fylder rundt denne weekend. En ung tysker med en tidligere far som verdensmester, er også på banen. Nico Rosberg debuterede i Formel 1 i 2006 for Williams. Dengang var det som regerende GP2-mester, i denne weekend er det som Mercedes GP-kører, og med den kedelige rekord som køreren med flest point uden en gp-sejr.

Nico Rosberg kører denne weekend sit grand prix nummer 100.

Nico Rosberg debuterede i Formel 1 i Australien.
Copyright Williams F1


Nico Rosberg
Copyright Mercedes GP


Nico Rosberg i 'Kejserens nye Mercedes'
Copyright Mercedes GP


Det er dog ikke kun de to Mercedes’ kørere, der fylder rundt. Det nuværende motorreglement fejrer også 100 løbsjubilæum. Den nuværende 2.4 liters motor V8-motor, der i 2004 blev udråbt som nær en skandale, da man traf beslutningen at gå fra 3 liters V10-motorer til de ”20%” mindre motorer.

Mange af os kan dog ikke længere huske, hvorfor vi frygtede denne reducering, men frygten for et helt nyt Formel 1 var der på samme måde, som vi frygter det nye motorreglement. Frygten bliver sandsynligvis gjort til skamme, og vi har haft flere meget spændende verdensmesterskaber med det nuværende motorreglement.

Motorerne er blevet stækket gennem tiden, og i 2007 kom den første omdrejningsbegrænsning på 19.000 o/min. To år senere blev det reduceret til de nuværende 18.000 o/min.

Michael Schumacher og Nico Rosberg hjælper med at samle en Mercedes FY108-motor, der i Ungarn kører løb nummer 100
Copyright Daimler-Benz


Michael Schumacher og Nico Rosberg hjælper med at samle en Mercedes FY108-motor, der i Ungarn kører løb nummer 100
Copyright Daimler-Benz


Starten på Bahrain GP 2006. Det første løb med 2.4 liters V8-motorer.
Copyright Ferrari Media


Hvem der vinder løb nummer 100 i det nuværende motorreglement bliver spændende at følge. At dømme efter de sidste løbsresultater, så bliver det ikke helt nemt at forudse vinderen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber bekræfter kørere Ny hjulmøtrik skyld i Massas pitstopproblem »