Force India-kører(e) på vej til Williams?

Rygter på internettet indikerer, at Rubens Barrichello efter denne sæson bliver erstattet af enten Adrian Sutil eller Nico Hülkenberg. Sutil er god på grund af sit Medion-sponsorat, imens Nico Hülkenberg kender holdet, og så er han billig.

Rubens Barrichello . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/8 2011 klokken 21:08

Det forlyder flere steder, at Rubens Barrichellos dage hos Williams er talte.

Retorikken i hans kommentarer bærer præg af utilfredshed, og selv om Rubens Barrichello i kraft af sin erfaring er han perfekt til at teste nye ting, så ønsker han ikke det længere.

Tyske ’Auto motor und Sport’ citerer den brasilianske veteran:

”Aldrig har jeg haft ønske om at blive testkører.”

”Vores bil brænder dækkene af. Motorens driveability er elendig, og i glatte omgivelser er det endnu værre. Uanset hvad vi gør, kan vi ikke få dækproblemet til at forsvinde.”

Rubinho-fans skal måske ikke glæde sig til 2012.
Copyright Michael Ewert


”Vi bringer for mange nye dele til bilen, og forvirrer kun os selv.”

Man mærker frustrationen hos Rubinho, der har svært ved at se en vej op i det sjovere selskab. Og når det til sidst ikke er sjovt længere, så plejer kørere at sige, at så trækker de sig tilbage. Lige indtil de lige skal hente de sidste grunker til kistebunden.

Adrian Sutil har flere gange udtalt, at han gerne vil til et tophold, og selv om Williams ikke er på niveau med de fire store, så har de med Renault-motoren udsigt til avancement. Samtidig medbringer den tyske kører en stor sponsor i Medion, som vil lune godt i Williams’ lidt slunkne kasse.

Nico Hülkenberg kender Williams' holdet og holder sig skarp som fredagskører hos Force India.
Copyright Michael Ewert


Nico Hülkenberg vil bare gerne tilbage i et løbssæde, og han kender i forvejen Williams’ holdet og dets måde at arbejde på.

Samtidig er han tidligere holdkammerat til Pastor Maldonado, da de kørte GP2, og vejen til et løbssæde går ikke igennem krav om Alonso-lønninger.

De næste par måneder ser spændende ud, og alle forventer Pastor Maldonado er fredet på grund af PVDSA-millionerne.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nürburgring: Vi vil bare have flere folk til banen Flere løb, kortere weekender »