Buemis sidste chance

Når sæsonen er slut, så regner de fleste med, at Daniel Ricciardo rykker fra HRT til Toro Rosso, og det betyder farvel til en af de nuværende Toro Rosso-kørere. Buemi er favorit til at miste sædet, så han skal op til den store evaluering efter sæsonen.

Sebastien Buemi . Copyright Red Bull Racing/Getty Images

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/8 2011 klokken 11:08

Når sæsonen er slut, så har Sebastien Buemi haft tre år til at bevise, at han hører til i Formel 1. Her menes der ikke som en ”also-ran”-kører, men som en kører der potentielt kan blive den nye Sebastian Vettel.

Det fortalte teamchef Franz Tost til den officielle F1-side.

”Eller lad os sige det på den måde: Hvis man ikke er sikker efter tre år, om han er i stand til at gøre det, så vil jeg uden omsvøb sige glem ham. Færdigt arbejde.”

Sebastien Buemi har ikke mange chancer tilbage for at bevise, at han skal blive hos Toro Rosso.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Tost har dog også store forventninger til Daniel Ricciardo, som mange regner for at blive en kommende Red Bull Racing-kører.

”Jeg forventer af ham (Daniel Ricciardo, red.), at han slår sin holdkammerat efter ikke mere end tre/fire løb.”

Jaime Alguersuari har dog ikke helle bare fordi fokus virker til at ligge på kollegaen Buemi:

”De rykker fremad…så lad os vente og se, hvordan den anden halvdel af sæsonen forløber. Sidst på året sætter vi os sammen med Red Bull og diskuterer, hvem der skal sidde i vores biler i 2012.”

Daniel Ricciardo og Jean-Eric Vergne
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Fremtiden ser dog lys ud i Tosts øjne. Toro Rosso er ”skoleholdet”, hvor kørere lærer at begå sig i Formel 1, og udover Daniel Ricciardo, som bruger tiden hos Hispania Racing, så er franskmanden Jean-Erik Vergne (Britisk F3-mester 2010) på vej.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« VM går ikke til Mercedes i 2012 Grosjean kunne være Toro Rosso-kører »