Kimi til Le Mans?

Formel 1-verdensmesteren fra 2007, Kimi Räikkönen, skal teste Peugeots LMP1 908 Le Mans racer på Aragon Motorland.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 24/8 2011 klokken 09:08

Siden Kimi Räikkönen forlod Formel 1, har han slået sine folder i rally, med middelmådig succes.

Nu skal han ifølge den finske avis, Turun Sanomat, til at køre en test af peugeot 908 LMP1, altså den racer der kæmper mod Tom Kristensens Audi på Le Mans. Om dette betyder at han skal til at prøve kræfter med 24 timers løbet, eller skal køre permanent i serien for den sags skyld, afhænger nok af flere ting, men naturligvis også resultatet af den planlagte test.

Peugeot er på talentjagt, da deres nuværende kører line-up står til udskiftning. Det forventes at Pedro Lamy og Marc Gené bliver sat på græs, men der er ligeledes rygter om at hverken Nicolas Minassian eller Alx Wurtz skal føle sig for sikre på deres pladser.

Skulle Kimi ende hos Peugeot i Le Mans, vil han være den anden Formel 1-verdensmester der gør det, efter at Jacques Villeneuve kørte der i 2007 og 2008.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault stadig skuffet over Heidfeld Mission: Possible »