Kubica ude i 2012

Efter den alvorlige rallyulykke har Robert Kubica siddet over denne sæson i en forventning om at komme tilbage i 2012. Den forventning er nu gjort til skamme.

Robert Kubica . Copyright Renault F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 23/11 2011 klokken 12:11

Den polske Formel 1-stjerne, Robert Kubica, har brugt 2011-sæsonen på at komme sig efter en alvorlig rallyulykke forud for F1-sæsonen.

Det har hele tiden været planen at han ville komme tilbage til det Renault-hold der i høj grad har manglet deres stjerne på holdet, når 2012-sæsonen blev skudt igang.

Robert Kubica Copyright Pirelli

Over den seneste periode har der dog været en frygt om at Kubica ikke ville blive klar til den nye sæson, og nu er der altså kommet en udmelding fra ham selv om at han ikke ser sig klar til at stille op endnu.

Renaults holdchef, Eric Boullier, siger at han naturligis er ked af situationen, men at Kubica har truffet en fornuftig og moden beslutning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pedro skifter til HRT Kubicas manager benægter udmelding »