Brasiliens GP: 1. frie træning. Webber hurtigst

"And now, the end is near, And so I face the final curtain". Kan det siges meget smukkere? Det vil jeg ikke gøre mig til herre over, men en ting er sikkert: sæsonens sidste løbs weekend er skudt i gang, omend på en lidt udramatisk facon.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 25/11 2011 klokken 15:11

Felipe Massa og Lewis Hamilton på gridden inden løbsstart

Interlagos er en bane med en lang og rig historie bag sig. Ofte har det været på denne bane, at en sæson er blevet afgjort. Hvem husker for eksempel ikke tilbage i 2008, da Felipe Masse i et kort øjeblik kunne fejre det han troede var hans første Formel 1 verdensmesterskabs titel. Sådan endte det som bekendt ikke, og jubelscenerne i Frerrari pitten blev hurtigt efter skiftet ud med jubelscener hos McLaren.

I år vil vi dog ikke komme til at sidde på sofakanten af spænding over, hvem der monstro løber af med den eftertragtede titel som Formel 1 verdensmester, men mon ikke vi får spænding på søndag alligevel, ikke mindst fordi 2. pladsen stadig er i spil.

Tilbage til dagens begivenheder i Brasilien.

1.frie træning var som Formel 1 træninger nu engang er flest. Rimelig udramatisk og forudsigelig.

Der var ingen egentlige uheld under weekendens 1. frie trænings session, men til grus i maskineriet (eller hvad der nu har været skyld i det) var der dog.

Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport

Først og fremmest kan det nævnes, at Kobayashi så må sige lavede en Kobayashi i sving 10. Han mistede kontrollen over sin Sauber racer og endte med en lille svingtur. Der skete dog ikke noget, hverken med ham selv eller med hans racer, og han kunne efterfølgende køre videre og fuldende sin træning.

Romain Grosjean Copyright Lotus Renault GP

Udover Kobayashis lille forseelse måtte Romain Grosjean se sig nødsaget til at stille sin Renault racer i pit udkørslen. Hvad årsagen var, er undertegnede ikke klar over, men det så yderst udramatisk ud. Muligvis var motorproblemer årsagen.

Fernando Alonso Copyright Ferrari Media

En anden, som også så ud til at have problemer med sin motor, var Ferraris Fernando Alonso. Med kun 6 minutter tilbage af træningen måtte han trille sin Ferrarirøde racer langt ind til siden.

Ikke overraskende (på nogen som helst måde overhoved!) var det feltets tre top hold – Red Bull, McLaren og Ferrari – som var bedst kørende under 2011 sæsonens 3. sidste trænings session. Webber lagde sig i toppen af skalaen, skarpt forfulgt af de to McLaren kørere.

Nico Hülkenberg Copyright Force India

Dagens overraskelse må tilskrives Nico Hulkenberg, som tog 1. fri trænings 8. hurtigste tid, efterfulgt af holdkammerat Paul di Resta. Force India ser mere og mere ud til at være ”the best of the rest”.

Med alt dette i mente, ser top ti efter 1. frie træning således ud: Webber, Button, Hamilton, Vettel, Massa, Alonso, Schumi, Hulkenberg, di Resta, Rosberg

Til slut vil jeg lige sende en kærlig tanke til min kat. Mange tak fordi du slettede alt det jeg havde skrevet under træningen, så jeg måtte starte helt forfra med gennemgangen efter at sessionen var slut. Tusind tak!!

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubicas manager benægter udmelding Brasiliens GP. 3. frie træning. Vettel hurtigst »