Tror Rubens på det?

I en meddelelse på Twitter lader det til at Rubens Barrichello stadig tror på sin chance hos Williams.

Rubens Barrichello . Copyright Williams F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 23/12 2011 klokken 11:12

Den stærkt rutinerede brasilianer, Rubens Barrichello, har hele tiden troet stædigt på sine muligheder for at blive i Formel 1 endnu et år.

Med mange konkurrenter til hans sæde hos Williams var det mere og mere besværligt for alle andre at tro på, og med meldingen om at Bruno Senna har besøgt fabrikken, så det endnu mere sort ud for Rubens Barrichello.

Rubens Barrichello med sin Monaco-hjelm Copyright Williams F1

Ikke desto mindre skrev han i går på Twitter en besked der lyder som følgende:” Lige kommet hjem fra England. Nu tid til lidt ferie. Venter på godt nyt fra Williams”.

På rygteplan har Rubens Barrichello forsøgt at lave en løsning, hvor han selv sponserer 5 mio. dollars via en fond han har lavet. Det er der dog ikke nogen håndgribelige bekræftelser på.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Senna tæt på Williams? Ferrari præsentationsdato »