Buemi sigter på Le Mans og 2013-sæde

Sebastien Buemi blev fyret for få uger siden fra sin plads som løbskører hos Toro Rosso. For få dage siden blev han bekræftet som tredjekører hos Red Bull Racing, men det giver ikke meget køretid. Derfor kigger Buemi nu på muligheden for Le Mans.

Sebastien Buemi kører opvisning i Sochi for Red Bull Racing . Copyright Red Bull Racing/Getty Images

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/1 2012 klokken 10:01

Den schweiziske kører Sebastien Buemi vil tilbage i løbskørerrollen i Formel 1 men ved, at en tredjekørerrolle hos det absolutte topteam er bedre end en mulig løbskørerrolle i et bundteam.

Problemet er, at det ikke giver meget køretid.

Sebastien Buemi kører opvisning i Sochi for Red Bull Racing
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Derfor agter den 23-årige kører at tage en ’Bruno Senna’-lignende vej tilbage til løbssædet, og gøre det via en tur forbi sportsvognsracing og det nye World Endurance Championship for at holde sig skarp.

Det fortæller Seb til den franske avis ’Le Matin’:

”Naturligvis blev jeg overrasket, og havde ikke forventet den beslutning (af Toro Rosso, red.) overhovedet. Men Red Bull-folkene tilbød mig med det samme jobbet som tredjekører, og jeg tænkte over det før jeg accepterede.”

Buemi kører opvisning ved Red Bull Energy for Japan i juni 2011
Copyright Red Bull Photofiles


”At være tæt på dem er den bedste vej til at få en plads på deres hold en dag i fremtiden.”

“Ideelt set vil jeg kombinere F1 med noget andet, som udholdenhedsracing – jeg kan rigtig godt lide Le Mans 24.”

Buemi kører opvisning ved Red Bull Energy for Japan i juni 2011
Copyright Red Bull Photofiles


”Det er intet grand prix i den weekend (Le Mans-weekenden 16.-17. juni), så det vil være muligt. De store hold vil snart starte med at teste, så jeg kunne deltage der såvel.”

“Jeg vil sandsynligvis kunne annoncere detaljerne for, hvad jeg vil lave i 2012 meget snart.”

“Kontrakten jeg har underskrevet dækker kun et år. Efter det er jeg ikke blevet lovet noget, så vi får se.”

“Faktisk mener jeg det er bedre at være tredjekører i det bedste team end at køre race bagerst på gridden.”

Buemi kører opvisning ved Red Bull Energy for Japan i juni 2011
Copyright Red Bull Photofiles


”Siden december har jeg været i kontakt med andre teams, da jeg havde muligheder der. Men ultimativt var den bedste løsning at blive hos Red Bull.”

”Nu er det op til mig at gøre det bedste i simulatoren for at vise dem (Red Bull), at jeg er kvalificeret i tilfælde af, at Mark Webbers kontrakt ikke bliver fornyet til 2013.”

Bruno Senna tester Oreca LMP1-prototype.
Copyright Oreca


Bruno Senna kørte i 2009 for Oreca-holdet i Le Mans Serien, da der ikke var plads i Formel 1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alguersuari: Nej til HRT Buemi er også vores reservekører »