Rossi vil være som Schumi

Under Wrooom-arrangementet i Dolomitterne mødes Marlboros Formel 1- og MotoGP-kørere. Fra MotoGP er der Nicky Hayden og Valentino Rossi, og Rossi har tidligere flirtet meget med Ferrari, og fået et par testture. Om 10 år håber Vale, at være ligesom tidligere Ferrari-kører Michael Schumacher.

Fernando Alonso og Valentino Rossi . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/1 2012 klokken 06:01

Valentino Rossi bliver snart 33 år, og er dermed et årti efter sin ven Michael Schumacher. På trods af at han er den mest succesfulde kører på to hjul, så vil han mere. Han vil være ligesom Schumi. Forklaringen kommer her.

”Jeg synes det er stort at se, hvad Schumacher gør.”

”Han er 10 år ældre end mig, men stadig i superform og fuld af energi. Når jeg bliver 43, jeg ønsker at være lige som ham.”

Valentino Rossi i F2008
Copyright Ferrari Media


“Jeg er italiener og kører for et italiensk team, Schumacher er tysker hos Mercedes. Og vi har de samme chancer i mesterskabet.”

Valentino Rossi kører for Ducati Corse-teamet.

“Jeg vil gerne have en ny toårskontrakt, som kunne blive den sidste. Efter den så vil jeg tænke på at have det sjovt.”

Velentino Rossi Valencia 30/1 2006
Copyright Ferrari Media


Valentino Rossi besejrede de to Ferrari-kørere Felipe Massa og Fernando Alonso i det årlige gokartløb på isen i Madonna di Campiglio.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen andenkører hos Force India Vettel forsvarer sine hjelmbemalinger »