• Forside

McLaren har en afløser klar

Den 21-årige Lewis Hamilton står klar i kulissen, hvis Kimi Raikkonen skulle skifte til et andet hold.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 23/5 2006 klokken 16:05

Og alle rygter pegende i retning af Ferrari, så ser det godt ud for Hamilton. ”Hvis Kimi er klog, så bliver han ved McLaren, men det ville være bedre for mine chancer, hvis han smutter,” siger Hamilton. Han står i øvrigt med en god chance for at blive den første sorte GP2 verdensmester.


Hvad der sandsynligvis vil ske med Hamilton, der er under Ron Dennis´ beskyttende vinger er, at han sendes til ”modning” hos et andet hold i et par år, for så at vende tilbage med erfaring og potentiale til at håndtere en McLaren.


Ron Dennis vurderer om Hamilton skal erstatte Raikkonen

Om han kan håndtere en holdkammerat som Alonso vil tiden vise, men det skræmmer ikke Hamilton der aldrig er blevet slået af en holdkammerat over en hel sæson.


Nu har Hamilton jo heller aldrig haft Alonso som holdkammerat og om det nogensinde bliver aktuelt, står til afgørelse hos Hr. Ron Dennis.

RELATEREDE NYHEDER